Problemet er, at Argentinas midtbane og forsvar står foran et generationsskifte, fortæller landstræner Alejandro Sabella i et interview med Reuters.
- Argentina står midt i et generationsskifte, hvilket er noget, der sker for alle landshold, når en masse unge spillere kommer op. Vi skal styrke holdet fra midtbane til bagkæde, og det er det, vi søger at implementere.
- Alle er klar over, hvilket potentiale vi har på de sidste 30 meter af banen, siger Alejandro Sabella.
Angrebet er tiptop. Ud over verdens bedste fodboldspiller Lionel Messi råder Sabella over blandt andre Manchester City-spilleren Sergio Agüero og Real Madrid-spilleren Gonzalo Higuain.
På den argentinske midtbane har Juan Sebastian Veron spillet en central rolle i mange år, men den 37-årige spiller stopper formentlig til sommer.
Også den tidligere Barcelona-spiller Juan Roman Riquelme, som har rundet 33 år og i dag spiller for Boca Juniors, har passeret sin bedste alder som professionel.
Det store mål for Alejandro Sabella, der tiltrådte stillingen som landstræner sidste år efter Sergio Batista, er VM i Brasilien i 2014.
- Men der er lang vej, og jeg bryder mig ikke om at tabe fokus og springe de indledende faser over, siger Alejandro Sabella.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie