Trods krisetider: Brøndby vinder på banen
Brøndby-spillerne lod sig lørdag eftermiddag ikke ryste for meget af, at klubben måske snart går konkurs.
Superliga-klubben sejrede i en træningskamp på en kunststofbane ved Brøndby Stadion med 4-3 over HB Køge fra landets næstbedste række.
Kampen er den første, efter at de ansatte i Brøndby tidligere på ugen fik at vide, at de ikke fik udbetalt januarlønnen på grund af den kritiske økonomiske situation i klubben.
Brøndby kom bagud 0-1, inden Franck Semou udlignede til 1-1, hvilket var stillingen ved pausen. I anden halvleg kom hjemmeholdet foran 4-1, inden HB Køge reducerede to gange.
Oke Akpoveta og to gange Jens Stryger Larsen scorede for Brøndby i anden halvleg af opgøret, som kan have været den sidste for en række af spillerne, hvis klubben i næste uge begæres konkurs.
Klubledelsen og Spillerforeningen er endnu ikke blevet enige om en aftale i den såkaldte feriepengesag, hvilket er en forudsætning for, at Brøndbys økonomiske redningsplan skal blive til noget.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie