Efter en halvblød start på EM-turneringen fandt Trine Troelsen sit bedste frem i den sidste indledende kamp mod Spanien. Med seks scoringer var hun en af hovedpersonerne i 22-19-sejren, der sikrer Danmark førstepladsen i gruppen og maksimumpoint i mellemrunden.
- Det var fedt at komme i gang og få scoret nogle mål, selv om målmanden rørte den lidt for mange gange for min smag. Jeg har måske været lidt for stillestående og har ikke turdet udfordre min back. Det fik jeg gjort mod spanierne, og det skal jeg blive ved med, siger venstrebacken.
Hun skulle dog tilsyneladende vækkes først af træner Jan Pytlick, der lige havde den blonde FC Midtjylland-spiller ude på bænken at vende en tur efter en nervøs dansk åbning.
- Han sagde, at han havde brug for, at jeg var der 100 procent. Jeg synes egentlig, at jeg fik en fin start, men det er fair nok lige at komme ud på bænken og få det at vide, siger Troelsen.
Hun synes, at Danmark håndterede det offensive og stressende spanske forsvar flot, selv om det holdt hårdt.
- De pressede os maksimalt og spillede bedre, end vi nok havde regnet med. De blev bare ved med at kæmpe og tvang os til at arbejde. Men vi formåede heldigvis at få lukket af, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie