Tysk tennis-es tror på større kamp om trofæerne i 2022
Alexander Zverev krammer sit trofæ, efter at han slog russiske Daniil Medvedev i finalen ved ATP Finals i november. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Tyske Alexander Zverev har forhåbninger om et 2022, der byder på lidt mere konkurrence om de store titler.
Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic har i mere end et årti domineret mændene største tennisturneringer.
Men trioen er aldrende, og der er håb for en lidt større spredning i 2022, når de store titler skal fordeles.
Det mener tyskeren Alexander Zverev, der havde sin bedste sæson nogensinde i 2021 med i alt seks titler.
Han har endnu sin første grandslam-titel til gode, men i september vandt russeren Daniil Medvedev til gengæld US Open og ødelagde dermed Novak Djokovic' drøm om alle fire grandslam-titler i samme kalenderår.
- Det bliver et spændende år i tennis, for i de første seks måneder af 2021 dominerede Novak. Han vandt alle tre grandslams og hver eneste store titel, der var at vinde.
- Men i de seneste seks måneder blev titlerne spredt lidt mere ud. De blev spredt ud mellem Novak, Daniil og mig selv, siger Zverev ifølge AFP.
Zverev blev blandt andet olympisk mester og vandt ATP Finals i 2021. Det er hans klart bedste sæson i karrieren, og han håber nu at følge det op i det nye år.
I 2018 vandt han også ATP Finals og havde efterfølgende et skidt 2019.
- Jeg var meget yngre. Jeg var 21 år og havde netop vundet min første store titel, da jeg tog hul på min 2019-sæson.
- Jeg føler mig som en lidt anden spiller, men jeg er også en anden person. Jeg har fået meget mere erfaring på banen og uden for banen.
- Jeg ved, hvordan man håndterer medierne lidt bedre, og jeg ved også, hvordan man håndterer presset en lille smule bedre, siger Zverev.
Zverev er ankommet til Australien, hvor han senere i januar stiller op i årets første grandslam, Australian Open.
Søndag spiller han sin første kamp i opvarmningsturneringen, ATP Cup, når han møder briten Cameron Norrie.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie