Tysk U21-landstræner: Vi har alle kort på hånden
Tysklands U21-landshold i fodbold spillede 1-1 i den første kamp mod Serbien, og det skal gå ud over Danmark.
Uafgjort var ikke det bedste resultat for Tysklands U21-landshold ved EM onsdag aften, men landstræner Horst Hrubesch ser ingen grund til bekymring før den næste gruppekamp mod Danmark.
- Vi har stadig alle kort på hånden, og kun det er afgørende for os, siger Horst Hrubesch.
Tysklands U21-herrer spillede kun 1-1 mod Serbien efter en serbisk føring på 1-0 onsdag aften, mens Danmark vandt 2-1 over værterne fra Tjekkiet. Kun de to bedste går videre til semifinalerne.
- Vi ved ikke helt, hvor vi står. I sådan en turnering skal man først finde hinanden, siger tyskernes anfører Kevin Volland, der til dagligt spiller i Bundesligaen hos Hoffenheim.
- I begge de næste kampe kræver det alt af hele vores hold, siger Hoffenheim-angriberen.
Tyskland og Danmark ramler sammen i den næste gruppekamp lørdag i Prag. I den kamp har tyskernes venstreback Christian Günter karantæne på grund af et rødt kort i opgøret mod Serbien.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro