Tysk VM-helt bliver holdkammerat med Jesper Lindstrøm
Mario Götze - her i aktion for Tyskland - skifter til Eintracht Frankfurt. (Arkivfoto). Foto: Charles Platiau/Reuters
Efter to sæsoner hos PSV skifter Mario Götze til Eintracht Frankfurt på en treårig kontrakt.
Den tyske offensivspiller Mario Götze skifter fra hollandske PSV Eindhoven til Eintracht Frankfurt i sit hjemland.
Den 30-årige Götze har skrevet under på en treårig kontrakt med den forsvarende Europa League-mester.
Dermed bliver Götze holdkammerat med danske Jesper Lindstrøm, der i sin første bundesligasæson fik sit store gennembrud i Frankfurts offensiv.
Götze var en del af Tysklands landshold i perioden fra 2010 til 2017, og særligt VM i 2014 vil han aldrig blive glemt for.
Her blev han skiftet ind i slutningen af finalens ordinære tid og blev Tysklands matchvinder i den forlængede spilletid med målet til 1-0 mod Lionel Messi og Argentina.
Han har tidligere spillet for Tysklands største klubber i skikkelse af Borussia Dortmund og Bayern München, og i næste sæson bliver det så hos Frankfurt, der med Europa League-triumfen får adgang til Champions League.
- Jeg ser frem til at spille for Eintracht Frankfurt, der har gennemgået en ekstraordinær udvikling, siger Mario Götze til Frankfurts hjemmeside.
Han nåede to sæsoner hos PSV.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie