Hvad der har lignet et tronskifte igennem hele cykelsæsonen blev endegyldigt bekræftet onsdag eftermiddag ved VM i København.
Tyske Tony Martin er den nye tempokonge på enkeltstart, efter at schweizeren Fabian Cancellara i mange år har været nærmest urørlig.
26-årige Tony Martin var helt suveræn og vandt sit første VM-guld med et stort forspring efter de 46,4 kilometer i Københavns gader.
Tyskeren, som havde vundet VM-bronze de seneste to år, udklasserede konkurrenterne med et eminent løb.
Han færdiggjorde distancen på 53.43,85 minutter og var dermed over et minut foran de nærmeste forfølgere.
Herunder altså Fabian Cancellara, som Tony Martin har besejret flere gange i år, og som måtte indkassere et tidstab på cirka 1,20 minutter.
Fabian Cancellara havde vundet VM-guld ved sine seneste fire VM-deltagelser, det vil sige i 2006, 2007, 2009 og 2010.
Kun i 2008 blev schweizeren ikke verdensmester, men det skyldtes, at han ikke stillede op på distancen ved den lejlighed.
Onsdag måtte Fabian Cancellara nøjes med bronze efter briten Bradley Wiggins, som var cirka fem sekunder hurtigere end den nu tidligere mester.
Cancellara havde sandsynligvis vundet sølv, hvis han ikke var kørt ud i barrieren kort før opløbsstrækningen.
Kun schweizerens sublime tekniske færdigheder gjorde, at han ikke styrtede, men nøjedes med at gnubbe sig op ad barrieren i et øjeblik, inden han kunne køre videre.
Danske Jakob Fuglsang kørte en god enkeltstart og endte på 10.-pladsen. Han var tre et halvt minut efter Tony Martin.
Michael Mørkøv endte længere tilbage i feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie