Det er svært at se, hvem der skal stoppe Novak Djokovic lige nu.
Den serbiske tennisspiller har været uovervindelig i denne sæson, og med finalesejren i ATP-turneringen i Miami over verdensetteren Rafael Nadal var den 24. sejr af 24 mulige i år.
Djokovic vandt sin fjerde turnering i år med cifrene 4-6, 6-3, 7-6 i en kamp, der varede mere end tre timer.
Det var anden gang på 14 dage, at han besejrede Rafael Nadal, som også måtte sig besejret i finalen i Indian Wells forleden.
Nadal kan dog glæde sig over, at han stadig fører den interne duel med cifrene 16-9.
Tæller man også sidste års kampe med, er Novak Djokovic nu ubesejret i 26 kampe. Dermed er han tættere på at slå Rafael Nadals rekord med 32 kampe uden nederlag.
Men der er stadig et stykke vej op til Roger Federer, der har vundet 41 kampe i træk og så til alle tiders rekord, der indehaves af argentineren Guillermo Vilas. I 1977 vandt han 46 kampe i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie