Udgået Matti Breschel skal have ankel undersøgt i Danmark
Ankelproblemer fik Matti Breschel til at stå af cyklen tirsdag. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Matti Breschel er rejst til Danmark efter Giro-exit for at få undersøgt ankelproblemer.
Det var ankelproblemer, der tirsdag fik den danske cykelrytter Matti Breschel til at stige af i det store etapeløb Giro d'Italia allerede under løbets 4. etape.
Det skriver danskerens arbejdsgiver, EF Education First, på Twitter.
- Opdatering: Matti Breschel blev nødt til at forlade Giroen på grund af betydelige ankelsmerter. Det var ikke et styrt, der gav ham smerterne, men et kendt problem der har udviklet sig.
- Breschel rejser nu til Danmark for at få foretaget yderligere undersøgelser af problemerne, skriver cykelholdet.
Med den 34-årige cykelrytters exit er der nu kun to danskere tilbage i Giroen. Det er Mikkel Honoré (Quick Step) og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott).
Giroen fortsætter onsdag, hvor rytterne skal tilbagelægge cirka 140 kilometer på vejene mellem Frascati og Terracina, der ligger syd for Rom.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie