Uefa slår fast: Fans må gerne bære regnbueflag
Ifølge hollandsk medie fik fans forbud mod at bære regnbueflag i fanzone. Men de er tilladt, skriver Uefa.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er endnu en gang kommet i søgelyset i en sag om regnbuefarverne.
Forud for EM-ottendedelsfinalen i Budapest mellem Holland og Tjekkiet har nogle hollandske fans ifølge mediet Algemeen Dagblad i en fanzone fået forbud mod at bære flag med farverne, der er symbol på LGBTQ+-rettigheder.
Men Uefa afviser i opslag på Twitter, at forbundet ikke tillader flagene.
- I modsætning til nogle historier i hollandske medier vil Uefa gerne slå fast, at det ikke har forbudt nogen regnbuefarvede symboler i fanzonen i Budapest, som de lokale myndigheder har ansvaret for. Uefa vil meget gerne tillade ethvert symbol af den karakter i fanzonen, skriver forbundet.
Uefa skriver også, at man søndag har informeret Ungarns Fodboldforbund om, at regnbuefarvede symboler ikke er politiske.
Uefa fik stor kritik, da forbundet besluttede, at de lokale myndigheder i München ikke måtte lyse Allianz Arena op i regnbuefarver til onsdagens EM-opgør mellem Tyskland og Ungarn.
Begrundelsen var, at det var et politisk tiltag.
Ungarns præsident, Viktor Orbán, kritiseres rundtom i Europa for en ny lov, der forbyder indhold, som kan fremme homoseksualitet for unge under 18 år. Det gælder både i skolebøger og eksempelvis på film og tv.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie