Ung Sønderjyske-matchvinder: En drøm går i opfyldelse
Jeppe Simonsen scorede sit første mål, da Sønderjyske slog AGF 2-1 fredag aften på udebane.
Unge Jeppe Simonsen blev matchvinder, da Sønderjyske fredag aften slog AGF 2-1 i Aarhus. Målet faldt til allersidst i kampen og endte altså med at blive kampafgørende.
AGF havde ellers domineret kampen, men en fejl af forsvarsspiller Jens Jønsson gav Simonsen plads til at prikke bolden forbi Steffen Rasmussen i målet.
Det var en stolt Jeppe Simonsen, der i den seneste spillerunde fik sin første startplads på holdet og nu altså kan skrive sit første mål på CV'et også.
- Ligesom at få lov at starte inde, så er det en drøm, der går i opfyldelse.
- Og så er det jo en fantastisk måde at gøre det på. Vi går op og vinder 2-1 i Aarhus, selvom vi var presset i store dele af kampen, siger 19-årige Simonsen.
Sønderjyske var presset undervejs, men Simonsen peger på, at Sønderjyske aldrig var slået helt ud.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi bliver stående og holder stand, selvom AGF presser os. Vi er faktisk uheldige med, at de ikke laver selvmål, så jeg synes, at vi var godt med hele vejen, siger han.
Sønderjyske ligger med sejren nu på tredjepladsen i ligaen med 15 point for ni kampe.
Det giver mod på mere. I hvert fald hvis man spørger angriber Thomas Dalgaard, der peger på, at alt er muligt.
- Jeg er ikke en af dem, der altid siger, at vi bare skal sikre overlevelse. Jeg tror på, at vi kan spille med i den sjove ende af tabellen, og det synes jeg, at vi skal gå efter. Intet er umuligt, siger Dalgaard.
- Vi har måske været lidt heldige i nogle kampe, men som jeg ser det, så tingene meget lige i Superligaen. Nu har vi været gode til at tippe kampene til vores fordel, og det håber jeg, at vi kan blive ved med, siger han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie