Man kan ikke beskylde Manchester United for at have forfulgt af lodtrækningsheld i den engelske FA Cup i fodbold.
Først trak Anders Lindegaards hold bysbørnene og Premier Leagues førerhold fra Manchester City, som søndag blev besejret 3-2 ude i tredje runde.
Men det bliver ikke ret meget bedre i fjerde runde, hvor modstanderen bliver Daniel Agger og Liverpool på udebane.
Det er da også det klart mest interessante opgør blandt de kampe, der skal spilles 28. eller 29. januar.
Men det er ikke det eneste møde mellem to Premier League-klubber.
West Bromwich og Norwich trak også hinanden, og det samme gjorde Everton og Fulham.
Desuden kan der blive endnu en intern duel fra den bedste engelske fodboldrække, hvis Arsenal mandag besejrer Leeds. Vinderen møder Aston Villa.
Det lavest rangerede hold, der er tilbage, er den walisiske klub Wrexham, der spiller i den femtebedste række.
Hvis klubben vinder omkampen mod Brighton i tredje runde, venter der en ordentlig opgave i fjerde runde i form af Peter Løvenkrands og Newcastle fra Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie