Uno-X tager officielt afsked med fem danskere
Uno-X Pro Cycling under anden etape i PostNord Danmark Rundt 2023 i det midtjyske med mål i Silkeborg, onsdag den 16. august 2023. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Cykelholdet Uno-X er i gang med en større udskiftning til den kommende sæson, og flere danskere er involveret.
Fem danskere forlader cykelholdet Uno-X efter denne sæson. Det bekræfter holdet på sin hjemmeside fredag.
Det drejer sig om rytterne Niklas Eg, Lasse Norman Leth, Jacob Hindsgaul, Jonas Gregaard og Anton Charmig.
I forvejen var det allerede meldt ud, at Anton Charmig efter denne sæson ville skifte til Astana.
- Jeg ville ønske, at vi kunne beholde flere ryttere med dansk pas.
- Men samtidig kan nationalitet ikke komme foran sportslige og økonomiske overvejelser, siger holdchef Jens Haugland.
Han kalder Uno-X for et dansk-norsk hold, og det vil det blive ved med at være, forsikrer han.
Jens Haugland påpeger, at Uno-X fortsat vil have masser af danskere på holdet efter åreladningen.
Magnus Cort og Rasmus Bøgh Wallin skifter til holdet i næste sæson, mens talentet Henrik Pedersen også er blevet tilknyttet.
Derudover vil Louis Bendixen, William Blume Levy, Niklas Larsen og Marcus Sander Hansen stadig befinde sig på holdet.
Endelig vil Carl-Frederik Bévort blive rykket op fra udviklingsholdet i næste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie