Usada sender over 1000 sider mod Armstrong
Foto: Anthony Bolante/ Scanpix /Scanpix
Anthony Bolante/ Scanpix /Scanpix
Den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong havde et meget veludviklet dopingprogram, som han brugte til at opnå sine store resultater.
Det er essensen i den rapport på over 1000 sider, som det amerikanske antidopingagentur (Usada) onsdag sendte til den internationale cykelunion (UCI).
- Bevismaterialet viser uden nogen form for tvivl, at US Postal Service Pro Cycling Team (Armstrongs daværende hold) havde det mest avancerede, professionelle og succesfulde dopingprogram, sporten nogensinde har set, siger Usada-chefen Travis T. Tygart til agenturets hjemmeside.
Usada udelukkede i sommer Lance Armstrong fra al organiseret sport på livstid. UCI skal formelt godkende karantænen.
Antidopingagenturet afslører, at rapporten indeholder vidneudsagn fra 26 personer, herunder 15 med tilhørsforhold til det daværende US Postal.
Herudover indgår blandt andet e-mails, test fra laboratorier og diverse fakturaer som en del af det bevismateriale, som ifølge Usada fælder Lance Armstrong.
11 tidligere US Postal-ryttere har vidnet i sagen. Navnene på rytterne er som følger:
- Frankie Andreu, Michael Barry, Tom Danielson, Tyler Hamilton, George Hincapie, Floyd Landis, Levi Leipheimer, Stephen Swart, Christian Vande Velde, Jonathan Vaughters og David Zabriskie.
Travis T. Tygart hylder de ryttere, der har fortalt sandheden om den dopingpraksis, der eksisterede på US Postal.
Samtidig sender Usada-chefen en bredside af sted mod Lance Armstrong, fordi han kategorisk har benægtet brug af doping.
- Lance Armstrong fik den samme mulighed for at komme frem og være en del af løsningen. Det afviste han, siger Travis T. Tygart.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie