Van Aert vinder Amstel Gold Race på målfoto
Wout van Aert (Jumbo-Visma) vandt søndagens Amstel Gold Race. Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Det blev en særdeles tæt afgørelse mellem Wout van Aert og Thomas Pidcock i Amstel Gold Race.
Belgieren Wout van Aert demonstrerede søndag endnu en gang, at han tilhører tidens største cykelstjerner.
Her sikrede den 26-årige Jumbo-Visma-rytter sig sejren i Amstel Gold Race.
Van Aert vandt den hollandske forårsklassiker over små 220 kilometer efter en særdeles tæt afgørelse med briten Thomas Pidcock (Ineos). Der måtte således målfoto til at kåre vinderen.
Van Aert, Pidcock og tyske Maximilian Schachmann (Bora) kom afsted i et udbrud inden for de sidste 20 kilometer.
Schachmann, der tidligere på året vandt Paris-Nice, forsøgte forgæves at komme væk fra de to medudbrydere kort forinden.
Det var formentlig tyskerens eneste chance for at tage sejren, men det lykkedes ikke at slå et afgørende hul.
Dermed var der lagt op til en spurtafgørelse mellem van Aert og Pidcock, og det blev særdeles tæt på opløbsstrækningen.
Belgieren lå forrest på de sidste meter, men Pidcock fik skudt sin cykel frem, så der var stor usikkerhed om, hvem der egentlig havde taget sejren.
Arrangørerne annoncerede hurtigt Wout van Aert som vinder, men det var tydeligt på belgierens ansigtsudtryk, at han selv var i tvivl.
De to ryttere kæmpede også om sejren for få dage siden i det belgiske endagsløb De Brabantse Pijl. Her vandt Pidcock med kort afstand til van Aert.
I forhold til tidligere år var ruten i Amstel Gold Race ændret og afkortet, så feltet skulle tilbagelægge 40 kilometer mindre end normalt.
Dermed var dette års udgave knap så hårdt som normalt, hvilket formentlig ikke var til fordel for Jakob Fuglsang (Astana) og Michael Valgren (EF).
Valgren, der vandt Amstel Gold Race i 2018, og Fuglsang viste sig dog fint frem, og sidstnævnte viste lovende form forud for den kommende uges Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie