Vendsyssel-træner: Forventer et andet Lyngby søndag
Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou forventer rigeligt med modstand den kommende søndag, når 1-0-sejren i det første møde med Lyngby skal forsvares i jagten på en plads i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens Berthel Askou regner med mere fra Lyngby i returen efter sejr i første opgør om en plads i Superligaen.
Torsdag vandt Vendsyssel FF den første af to playoffkampe mod Lyngby om en plads i Superligaen i næste sæson.
Med 1-0-sejren hjemme i Hjørring tog nordjyderne et skridt mod landets øverste række, inden holdene mødes igen i returkampen den kommende søndag i Lyngby.
- Jeg regner med, at det er et andet Lyngby-hold, der kommer med en lidt større tro på tingene søndag. Det forbereder vi os på.
- Jeg regner med, at de udfordrer os mere, siger Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou.
Matchvinderen Mikael Anderson ser frem mod søndagen med mål i tankerne. Dermed vil lejesvenden fra FC Midtjylland ikke se Vendsyssel forsvare sig mod en plads i Superligaen.
- Vi skal score. Der er ikke noget der. Vi skal ud og lave et mål eller to.
- Vi skal angribe kampen på samme måde som første kamp. Ellers taber vi, siger kantspilleren.
Vendsyssel manglede kun to spillere til torsdagens opgør, og dermed er holdet kommet godt igen i et forår, der har været fyldt med skadede spillere.
Derudover stoppede cheftræner Erik Rasmussen i klubben for få uger siden, hvorefter Jens Berthel Askou blev forfremmet fra jobbet som assistenttræner.
Den nye cheftræner ser tilbage på en turbulent periode, hvor der ikke har været mange spillere til træningerne.
- Vi har spillet seks mod seks det meste af foråret. Det har gjort, at vi har hængt bagefter med at prøve taktiske ting af.
- Der mangler et par timers søvn det seneste stykke tid, men det må jeg indhente i sommerferien, siger Jens Berthel Askou.
Vendsyssel spillede også playoffkampe om en plads i Superligaen i fjor.
Her tabte holdet i to opgør til AC Horsens og tog dermed endnu et år i 1. division.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned