Vi har efterhånden set det nogle gange før i denne Formel 1-sæsonen: Vinderen af kvalifikationen til søndagens brasilianske grand prix blev endnu engang verdensmester Sebastian Vettel.
Den suveræne tysker satte endnu engang hurtigste tid i sin Red Bull-racer med kælenavnet "Kinky Kylie" og nappede dermed pole position for 15. gang i år.
Det er ganske enestående og ny rekord for serien. Vettel overgår dermed Nigel Mansell, der nåede op på 14 af slagsen tilbage i 1992.
Vettel var også hurtigst i den afsluttende træning, og i kvalifikationen var han eneste mand under 1,12 minutter.
Nærmeste konkurrent var såmænd holdkammeraten Mark Webber, og dermed har Red Bull to kørere i front inden årets sidste grand prix søndag.
Jensen Button og Lewis Hamilton kørte henholdsvis tredje- og fjerdehurtigst og placeres dermed i anden startrække.
Løbet på Interlagos-banen i São Paulo køres klokken 17.00 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie