Vettels fest trues af skattesag
Foto: Adnan Abidi/ Scanpix /Scanpix
Adnan Abidi/ Scanpix /Scanpix
På søndag kan tyskeren Sebastian Vettel vinde sit fjerde verdensmesterskab i Formel 1. Men hans fest har fået en irriterende optakt efter, at en organisation har klaget og indberettet Formel 1-arrangørerne til den indiske højesteret.
Højesteret har torsdag accepteret at tage sagen op fredag. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Sebastian Vettel og hans konkurrenter har intet med sagen at gøre, men det har arrangørerne af Indiens grand prix på Buddh International Circuit i udkanten af Indiens hovedstad New Delhi.
Arrangørerne har tilsyneladende ikke betalt skat af indtægterne fra grand prix'erne i 2011 og 2012, men organisationen, som klager, mener, at eftersom Formel 1 er elitesport, kan arrangørerne ikke fritages for at betale skat.
Det har man tidligere argumenteret for med succes. Det betyder, at arrangørerne, med en beslutning om at Formel 1 er underholdning og ikke sport, bliver tvunget til at betale skat og moms af alt, hvad der har med løbet at gøre.
I 2011 blev arrangøren Jaypee Sports International pålagt at indefryse 25 procent af billetindtægterne, og det er tilsyneladende ikke sket.
Advokater, som følger sagen, anser det dog som usandsynligt, at søndagens Formel 1 grand prix kommer i fare.
- Arrangørerne har alle de nødvendige tilladelser, siger Ravi P. Mehrota, som er advokat for regionen Uttar Pradesh, hvor grandprixet bliver kørt.
På grund af mange andre byer, som vil med på den internationale kalender, er Indiens GP ikke på programmet i 2014, og arrangørerne frygter, at en skattedom kan gøre løbet så dyrt, at dette års grand prix bliver det sidste.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie