Viborg famler sig til Champions League

Det holdt hårdt, men til sidst lykkedes det for Viborgs kvindelige håndboldhold at kvalificere sig til dette års Champions League.

Offentliggjort Sidst opdateret

Viborg vandt søndag 26-22 på hjemmebane over polske Vistal Laczpol Gdynia i kvalifikationsfinalen.

Den danske klub var dog længe om at lukke ned for spændingen i kampen.

Viborg førte kun 12-11 ved pausen, og langt henne i anden halvleg holdt polakkerne sig inden for få måls afstand, før det endte med den ventede sejr.

Viborgs håndboldkvinder har tre gange vundet Champions League.

Det skete i 2006, 2009 og 2010.

/ritzau/