Viktor Axelsens VM-forsvar bliver sat på hård prøve
Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen er forsvarende verdensmester, da han sidste år vandt VM-finalen over Lin Dan. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Viktor Axelsen kan møde den forsvarende OL-vinder Chen Long allerede i kvartfinalen ved VM.
Verdensmesteren i badminton Viktor Axelsen har fået en svær lodtrækning, når han skal forsøge at forsvare titlen ved det kommende VM.
I første runde er Axelsens modstander på papiret en overkommelig opgave i den useedede portugiser Duarte Nuno Anjo.
Men allerede i tredje runde kan Axelsen møde Ng Ka Long fra Hong Kong, som er seedet som nummer ti.
I en eventuel kvartfinale står Axelsen til at møde den forsvarende OL-vinder, kinesiske Chen Long.
Vinder Axelsen kvartfinalen, så kan han møde enten All England-vinderen Shi Yuqi eller legenden Lin Dan i semifinalen.
Viktor Axelsen er seedet som nummer et i turneringen, som han sidste år vandt, da han slog netop Lin Dan i finalen.
Herredoublen med Carsten Mogensen og Mathias Boe er seedet som nummer tre. De skal først spille med fra anden runde, og her kan de møde enten Jelle Maas og Robin Tabeling fra Holland eller Phillip Chew og Ryan Chew fra USA.
I alt skal 17 danske spillere i kamp under VM.
VM-turneringen begynder den 30. juli i Nanjing i Kina.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie