Viktor Fischer: Ajax er det bedste for mig
Foto: Olaf Kraak /Scanpix
Olaf Kraak /Scanpix
Viktor Fischer vurderer, at han har de bedste chancer for at udvikle sig til en bedre fodboldspiller i Ajax Amsterdam.
Derfor er den 18-årige dansker glad for, at han mandag har forlænget sin kontrakt med tre år frem til sommeren 2017.
- Det vigtigste for mig er at blive i Ajax. Jeg har aldrig tvivlet på, at det vil være det bedste for mig, siger Fischer til klubbens hjemmeside.
- Hvis kontrakten får lov til at løbe ud, så er jeg forhåbentlig klar til at tage næste skridt til den tid.
- I øjeblikket tager jeg en kamp ad gangen. I denne sæson handler det om at vinde mesterskabet og pokalturneringen. Det handler om at vinde titler, siger den unge dansker.
Fischer fik sidste efterår sit gennembrud i Ajax, hvor han allerede har opnået 21 kampe og scoret otte mål.
Det tidligere FC Midtjylland-talent er på rekordtid blevet stamspiller i klubben og blev allerede sidste år belønnet for sit gode arbejde i Ajax af landstræner Morten Olsen, der gav det unge offensive talent landsholdsdebut i 1-1-kampen i november i Istanbul mod Tyrkiet.
Fischers oprindelige kontrakt med Ajax løb frem til sommeren 2014, men den hollandske klub har længe forsøgt at få lukket en ny aftale med danskeren, der angiveligt er et varmt navn i flere af Europas største klubber.
Viktor Fischer kom til Ajax i sommeren 2011, hvor han skiftede fra FC Midtjyllands fodboldakademi. Inden da havde stortalentet optrådt for AGF.
Ajax indtager andenpladsen i den hollandske Æresdivision og er i øjeblikket tre point efter topholdet fra PSV Eindhoven.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie