Vingegaard skeler til fremtiden med uventet tourrolle
Jonas Vingegaard er pludselig blevet Jumbo-Vismas bedste bud på et godt resultat i det samlede klassement. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Det er med det lange sigte på, at Jonas Vingegaard vil køre resten af årets Tour de France.
Primoz Roglic' kom til Tour de France for at snuppe den samlede sejr, men et tidligt styrt har stukket ikke bare en kæp, men en tyk træstamme, i hjulet på den ambition
Sloveneren fra Jumbo-Visma er kørt eftertrykkeligt ud af klassementet, og det har åbnet en mulighed for hans danske hjælperytter Jonas Vingegaard til at jagte personlig succes.
Det er ikke en mulighed, Vingegaard egentlig ønskede i sin debuttour. Men han går nu ind til resten af løbet med målet om at hente vigtige lærepenge til fremtiden.
- Det er helt sikkert noget, man kan lære en masse af. Til fremtiden skal jeg bare suge al den læring til mig, som jeg kan få, lyder det fra den 24-årige dansker.
Han har ikke lagt skjul på, at målet er selv at blive klassementrytter på den største scene i fremtiden.
Han beviste med tredjepladsen på enkeltstarten på 5. etape, at han kan køre med de bedste i den disciplin, og med undtagelse af suveræne Tadej Pogacar sad den unge dansker også med de bedste i lørdagens første alpeslag.
Den unge nordjyde vil ikke snakke om målsætninger for resten af Touren. Han vil blot forsøge at gøre sit bedste siger han.
- Nu kom der en chance, og så må jeg prøve at tage den, konstaterer han roligt.
Næste mulighed for at prøve sig af i bjergene mod de andre klassementfolk er søndag, hvor 9. etape slutter opad og indeholder fire stigninger inden da.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie