Drømmen om medaljer og den historiske gode spillertrup har fået AGF-spillerne til at glemme at tage nedrykningsmuligheden alvorligt.
Både træner Erik Rasmussen, pressen og klubbens fans fik talt håbet om medaljer for højt op, da klubben i starten af SAS Liga-sæsonen lå i toppen.
Sådan lyder vurderingen fra blandt andre tidligere AGF-spiller Thomas Lindrup, der selv var med til at rykke en tur i 1.-division med klubben i 2006. Dengang troede man ikke på, at det utænkelige kunne ske, husker han.
- Der er alt for mange ydre aktører, der har en mening om tingene, og det påvirker spillerne rigtig meget. Man melder noget ud og tror, at det lykkes af sig selv, og lige pludselig står man i suppedasen, siger han.
AGF er søndag tvunget til at vinde deres sidste kamp på hjemmebane mod sølvvinderne fra OB for at bevare chancen for at blive i SAS Ligaen.
Samtidig skal de sætte deres lid til, at de to andre nedrykningsaspiranter fra Sønderjyske og Randers taber deres respektive kampe mod FC København og Brøndby.
Morten Bisgaard, der rykkede ned med OB i 1998, tror "desværre for dansk fodbold" ikke på, at AGF klarer den.
De dårlige resultater er blevet til en ond mental cirkel, og samtidig har det påvirket spillerne, at Randers kom bagfra, vurderer han.
- Jeg tror da helt klart, at AGF lige som alle andre har følt sig sikre på at blive i rækken i det mindste. Der er ikke nogen, der troede på, at Randers kunne spille som et mesterhold her i foråret, siger Morten Bisgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie