VM-bronzevinder fra Ecuador fundet død i sin hjemby
Alex Quinonez opnåede sit største resultat, da han vandt bronze på 200 meterdistancen ved VM i 2019. Foto: Mustafa Abumunes/Ritzau Scanpix
Mustafa Abumunes/Ritzau Scanpix
Sprinteren Alex Quinonez er død, bekræfter flere kilder, og der er angiveligt tale om et skuddrab.
Den forsvarende VM-bronzevinder på 200 meterdistancen, Alex Quinonez, blev fredag fundet død i sin hjemby Guayaquil i Ecuador.
Det bekræfter flere kilder lørdag.
Blandt andet den olympiske komité og atletikforbundet i Ecuador sørger over den 32-årige Alex Quinonez på de sociale medier.
- Vi vil mindes dig som den største sprinter i Ecuador, skriver atletikforbundet på Twitter ledsaget af en billede af Alex Quinonez.
Ifølge mediet El Universo blev Quinonez og en anden mand fredag skudt og dræbt i en del af Guayaquil, der er Ecuadors største by.
Vidner fortæller til mediet, at en bil ankom til gerningsstedet, hvor flere personer steg ud og skød mod ofrene.
Gerningsmændene var iklædt tøj, der ligner det, som det nationale politi bærer, skriver El Universo.
Alex Quinonez blev nummer syv i 200 meterfinalen ved OL i London i 2012. I 2019 opnåede han karrierens største resultat med en bronzemedalje ved VM i Doha på samme distance.
Han skulle også have løbet ved OL i Tokyo i sommer, men blev kort før legene suspenderet i 12 måneder, efter at han havde misset tre dopingtests inden for det seneste år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie