VM er langt væk: Norge flopper mod Albanien
Det norske fodboldlandshold er godt på vej til at spille sig ud af kampen om en plads til næste års VM i Brasilien.
Fredag aften fik Egil "Drillo" Olsens mandskab besøg af Albanien hjemme på Ullevaal, hvor det var ventet, at nordmændene ville hente den tredje sejr i VM-kvalifikationen.
Men alle i Norge blev slemt skuffede, da de albanske gæster kunne rejse hjem med en 1-0-sejr.
Midtvejs i anden halvleg blev de norske favoritter snydt i forbindelse med et frispark, hvor alle ventede, at bolden ville blive sendt ind i målfeltet.
I stedet blev bolden sendt hen til Hamdi Sahili, der fra kanten af straffesparksfeltet kunne banke bolden op i målhjørnet til 1-0 uden chance for Rune Almenning Jarstein i Norges mål.
Nordmændene fik travlt i de sidste 20 minutter, men det lykkedes ikke at få skabt den helt oplagte mulighed. Heller ikke selv om værterne sluttede en mand i overtal, da Andi Lila modtog to advarsler i slutfasen.
Norge har efter fem kampe syv point på VM-kvalifikationsgruppe E's fjerdeplads. Gruppen toppes af Schweiz med 10 point for en kamp færre.
Island slog tidligere fredag Slovenien på udebane med 2-1, hvilket sender øboerne op på gruppens andenplads med ni point. Det samme som Albanien.
I gruppe C vandt Tyskland med 3-0 ude over Kasakhstan. Tyskerne topper gruppe C med 10 point for fire kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie