Wenger ønsker reglen om udebanemål afskaffet
Det er 48 år siden, at Uefa introducerede reglen om udebanemål.
Men ikke alle synes om reglen, der tilgodeser holdet, som har scoret flest mål på udebane, hvis to hold står lige efter et dobbeltopgør. Den blev blandt andet indført for at få holdene til at satse på udebane.
Arsenals manager, Arsène Wenger, ser gerne reglen afskaffet. Han tog sagen op på et møde med en række førende klubtrænere for nylig i Geneve, og han har bedt Uefa om at afskaffe reglen.
Wenger mener ikke, at argumenterne for reglen holder. De virker nærmere mod hensigten.
- Jeg føler, at mange hold er mest optaget af ikke at slippe mål ind i hjemmekampen. Det første, en træner siger inden en hjemmekamp, er, at det gælder om at holde nullet, siger franskmanden ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han har selv en negativ erfaring med reglen frisk i erindringen.
I sidste sæson af Champions League røg Arsenal ud til den senere vinder, Bayern München, med sammenlagt 3-3, fordi London-klubben havde tabt 1-3 hjemme og vundet 2-0 på udebane.
- Det var efter, at vi var blevet slået ud på udebanereglen i sidste sæson, at jeg besluttede mig for at bede Uefa om at fjerne reglen om udebanemål.
- Vægten af udebanemål er blevet for tung, og den er ikke længere til at forsvare, mener Arsène Wenger.
Han må dog indtil slås videre med reglen, og den kan blive aktuel igen til marts, når Arsenal og Bayern München igen tørner sammen i en af 1/8-finalerne i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie