Westbrook fører Oklahoma til sejr i vanvittigt NBA-drama
Oklahoma City Thunder satte stor føring over styr, men slog alligevel Philadelphia 76'ers i tredje overtid.
Russell Westbrook spillede ikke overraskende en af hovedrollerne, da Oklahoma City Thunder og Philadelphia 76'ers krydsede klinger i en af årets hidtil bedste og mest dramatiske kampe i verdens bedste basketball-liga, NBA.
Oklahoma-stjernen lavede således 27 point, 17 rebounds og 15 assister i sejren på 119-117 over Philadelphia, hvor holdene måtte ud i tre gange overtid for at finde en vinder.
Andre Roberson fik lov til at slå sømmet i kisten med sin scoring til 119-117, der faldt med ti sekunder tilbage af den tredje overtid.
Men kampen var i høj grad domineret af Oklahomas Russell Westbrook og Philadelphias Joel Embiid. De stod skiftevis for det ene højdepunkt efter det andet i den højspændte kamp.
Embiid scorede 34 point i den regulære spilletid og var den bærende spiller, da Philadelphia formåede at bringe balance i regnskabet efter at have været bagud med 17 point.
Med 53 sekunder tilbage på kampuret leverede Joel Embiid assisten til Ben Simmons, der kunne score til 94-94.
Det var også Embiid, der scorede de to første point i overtiden, der bragte Philadelphia foran for første gang i kampen.
Hjemmeholdet bragte sig yderligere i front og førte med fem point med et minut og 20 sekunder tilbage af overtiden.
Men via en trepointsscoring af Paul George og to point af Russell Westbrook kom Oklahoma tilbage på 102-102.
I anden overtid fulgtes de to hold ad indtil stillingen 109-109. Her misbrugte Philadelphia en mulighed for at afgøre kampen med et sekund tilbage.
I tredje overtid skiftedes Russell Westbrook og Joel Embiid til at score for deres hold. Til sidst lignede Joel Embiid, der måler 213 centimeter, dog en træt mand og måtte kapitulere, da Andre Roberson scorede de afgørende to point.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie