Wiggins tvivler på sin fremtid i Tour de France
I 2012 stod briten Bradley Wiggins øverst på podiet efter tre hårde Tour de France-uger, men det kan meget vel være sidste gang, publikum kunne opleve det.
Wiggins selv er nemlig meget i tvivl om, om han nogensinde igen kan mobilisere den fornødne energi til at køre med om topplaceringerne i det berømte etapeløb.
- For mig har det altid handlet om at vinde Touren. Det har jeg nu gjort. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke, jeg er klar til at ofre det, der skal til, igen med tanke på blandt andet familien, siger Bradley Wiggins til The Guardian.
Sejren sidste år markerede samtidig Storbritanniens første triumf i Tour de France, og Wiggins blev da også kåret til årets sportspersonlighed i hjemlandet.
Men denne sæson har været en mere blandet fornøjelse for den 33-årige rytter, der slet ikke stiller til start i dette års udgave af løbet.
- Når jeg i fremtiden skal lave noget, skal det være noget, jeg virkelig brænder for. Som jeg er villig til at træne hårdt for at opnå, siger Bradley Wiggins.
Han har overladt kaptajnrollen på Team Skys Tour de France-mandskab til landsmanden Chris Froome.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie