Wiland er klar til kamp for FC København
Den svenske førstemålmand i FC København Johan Wiland skulle have vogtet målet, da FCK i sidste weekend spillede topkamp mod FC Midtjylland i Parken.
Men Wiland fik et hekseskud i ryggen få minutter inden kampstart, og måtte overlade målet til reserven Jakob Busk, der var impliceret i et par af FC Midtjyllands scoringer i den knusende sejr på 5-1.
Nu er der imidlertid godt nyt for FCK, der endnu ikke har prøvet at vinde i dette forår.
Fredag trænede Wiland for næsten 100 procent, udtalte han til klubbens hjemmeside, og lørdag figurerede han blandt de spillere, som træner Ståle Solbakken udtog til søndagens udekamp mod OB.
Derimod må FCK undvære den hjemvendte Andreas Cornelius, der afsoner karantæne for udvisningen mod FC Midtjylland.
Også en OB'er må se på fra tribunen grundet karantæne, nemlig målmand Mads Toppel, der baseret på tv-billeder er idømt karantæne for en forseelse mod Michael Jakobsen i Esbjerg-kampen i sidste weekend.
Søndagens kamp mellem OB og FC København begynder kl. 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie