Når det danske herrelandshold i håndbold spiller EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland og Schweiz i slutningen af oktober, skal forsvarsveteranen Kasper Nielsen gerne være klar til kamp.
- Hans rutine og fysik er helt afgørende for os i denne sammenhæng. Helt sikkert, siger landstræner Ulrik Wilbek.
Centrale forsvarsspillere som Henrik Toft Hansen og Nikolaj Markussen er sat ud af spillet med skader, og også Kasper Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg har været skadet i sæsonens første kampe i Jack & Jones-ligaen.
Ulrik Wilbek forventer dog, at 35-årige Kasper Nielsen bliver klar.
- Der skulle gerne være en god mulighed for det, ellers havde jeg ikke udtaget ham. Jeg har talt med ham løbende, senest i fredags, da jeg skulle til at udtage holdet, og han forventer at blive klar. Det går efter planen, siger Ulrik Wilbek.
- Det svære er formen og timingen, for han vil ikke have mere end et par kampe i benene, når han skal spille for os, siger Ulrik Wilbek.
Danmark møder Hviderusland den 27. oktober i Aalborg, og fire dage senere spiller Ulrik Wilbeks mandskab på udebane mod Schweiz.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie