Wozniacki efter Wimbledon-exit: Ikke godt nok
Caroline Wozniacki var i flere omgange tydeligt frustreret over hawk-eye-systemet, der bruges i forbindelse med en challenge. Foto: Andrew Couldridge/Reuters
Andrew Couldridge/Reuters
Den danske tennisstjerne erkender, at hun ikke spillede godt nok, da hun fredag røg ud af Wimbledon.
En god start var ikke nok for Caroline Wozniacki, da hun fredag røg ud af Wimbledon.
Den danske tennisstjerne kom foran 4-0 mod kinesiske Shuai Zhang, men gik helt i stå og tabte i grand slam-turneringens tredje runde.
Efter kampen erkendte Wozniacki, at hendes niveau var for lavt.
- Jeg var godt kørende til at starte med og havde mulighed for at komme op med 5-0 i første sæt.
- Hun begyndte at komme mere ind i sin rytme, og så blev det svært at få hende ud af rytmen igen. Jeg prøvede, hvad jeg kunne, men det var ikke godt nok i dag (fredag, red.), siger Wozniacki til TV2 Sport.
Danskeren, der aldrig er nået længere end til fjerde runde i Wimbledon, gjorde sig bemærket fredag ved flere gange højlydt at brokke sig over det system, der i forbindelse med en challenge bruges til at se, om en bold var ude eller inde.
Wozniacki mente, at systemet - der kaldes hawk-eye - var defekt og protesterede mod flere kendelser.
- Jeg ved ikke, om den er blevet indstillet i dag, for jeg synes - fra hvor jeg kunne se den - der var stor forskel på, hvor bolden landede, og hvor hawk-eye sagde, den landede, siger hun til TV2 Sport.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie