Wozniacki fuldfører New York Marathon i flot tid
Caroline Wozniacki beundres af Serena Williams efter at have gennemført New York City Marathon søndag. Foto: Craig Ruttle/AP/POLFOTO
Craig Ruttle/AP/POLFOTO
Caroline Wozniacki løb sit første maratonløb i en tid under 3,30 timer. Hun var en god time efter vinderen.
Det var ikke at se på Caroline Wozniackis tid ved New York Marathon, at det var første gang, at tennisspilleren bevægede sig ud på en mere end 42 kilometer lang løbetur.
Danskeren tilbagelagde distancen i tiden 3.26,33 minutter, hvilket må siges at være en flot debutanttid.
Det var selvfølgelig ikke i nærheden af vinderen Mary Keitanys tid på 2.25,07 timer, men mange havde spekuleret på, om det ville lykkes Wozniacki at nå under 3,30 timer, og det gjorde det altså.
Danskeren leverede et jævnt og stabilt tempo hele vejen igennem, og ud fra kilometertiderne så det ikke ud som om, at hun havde kriser undervejs.
I løbets første halvdel lå hun på en kilometertid lige under fem minutter, og mod slutningen røg gennemsnitstiden en smule over fem minutter-mærket, men det er ikke unormalt.
Ved målstregen blev hun i øvrigt modtaget af sin rival og veninde Serena Williams, der straks sendte en hyldest ud på Twitter.
- Er det normalt at græde, når nogen fuldfører et maraton? Jeg er så stolt af dig, Caroline, stod der.
Williams har også lagt en video ud, hvor man kan se Wozniacki puste ud efter et veloverstået løb.
- Åh Gud, jeg troede, at jeg skulle dø, får danskeren fremstammet på videoen.
Et af formålene med at løbe i New York var at samle penge ind til velgørenhed. Wozniacki løb til fordel for organisationen "Team for Kids" og har samlet mere end 300.000 kroner ind til løbeaktiviteter for børn og unge.
Inden løbet havde Caroline Wozniacki ikke vovet sig ud på distancer over en halvmaraton.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie