Wozniacki kan igen skimte australsk grand slam-vinder
For anden uge i træk kan Caroline Wozniacki komme til at indlede en turnering mod Samantha Stosur.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki har ikke tid til at hvile efter den seneste turnering, hvor hun undervejs var plaget af sygdom.
Efter semifinalen i Dubai går turen direkte videre til Doha i Qatar, som i den kommende uge danner rammen om en WTA-turnering.
Wozniacki er seedet som nummer tre i turneringen og er derfor oversidder i første runde.
I anden runde kan danskeren vente hård modstand. Enten i skikkelse af tjekken Lucie Safarova, der er nummer 15 i verden, eller australske Samantha Stosur, der i 2011 vandt US Open.
Det er kun fem dage siden, at danskeren senest mødte Stosur og vandt 4-6, 6-1, 7-5.
Dermed bragte hun sig på samlet 5-4 i indbyrdes opgør mod Stosur.
Wozniacki har også flere erfaringer med Safarova. De har mødt hinanden seks gange med tre sejre til hver som udfaldet. Safarova vandt ved det seneste møde i Sydney sidste år.
Holder seedningerne, skal Wozniacki møde den sjetteseedede tysker Andrea Petkovic i kvartfinalen og den topseedede tjekke Petra Kvitova i semifinalen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie