Vejret over London arter sig perfekt for Caroline Wozniacki, der i mandagens 1/8-finale ved Wimbledon kan se frem til lidt over 30 graders varme, når hun møder slovakken Dominika Cibulkova.
- Den slags temperatur er fantastisk for mig, siger verdensetteren.
Søndagens ene træningspas ved Wimbledon, hvor der traditionen tro ikke spilles kampe den første søndag i turneringen, blev også afviklet under lutter solskin og en temperatur på omkring de 30 grader.
Hedebølgen ændrer ikke noget ved Caroline Wozniackis forberedelser op til kampen eller under selve kampen. Det siger far og træner, Piotr Wozniacki.
- Vi gør det samme som i de seneste 10 år. Du skal stadig drikke, som du plejer. Det ændrer vi ikke noget på. Hun spiser også fem gange om dagen som sædvanligt.
- Mange folk tror måske, at der skal drikkes mere, når temperaturen stiger, men sådan er det ikke. Kroppen skal være klar og have den mængde vand, som den plejer, forklarer han.
I det hele taget lader Caroline Wozniacki sig ikke ryste af høje temperaturer generelt.
- Jeg har spillet så meget rundt omkring i verden, for eksempel i Filippinerne og Thailand, hvor der er rigtig varmt, så sådan noget har jeg vænnet mig til allerede fra de unge år, fortæller verdensetteren.
Der findes dog enkelte tilfælde, hvor hun har været presset af varmen. Der var for eksempel en kamp under sidste års Australian Open mod israeleren Shahar Peer.
- Der blev målt 68 grader nede på selve banen. I luften var der over 40 grader. Det var ikke specielt rart at spille i.
- Ens fødder brændte, og man kunne ikke trække vejret ordentligt. Men man blev nødt til at se tapper ud foran sin modstander alligevel, siger Caroline Wozniacki.
Danskeren har i otte indbyrdes kampe besejret Cibulkova seks gange og må derfor betegnes som storfavorit til at gå videre fra 1/8-finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie