Wozniacki og Williams fester sammen inden semifinale
De to tennisveninder lader op til vigtigt opgør mod hinanden ved at gå til Mariah Carey-koncert sammen.
Nogen ville nok kalde det en lidt særpræget opvarmning til en afgørende tenniskamp.
Ikke desto mindre var konkurrenterne og veninderne Caroline Wozniacki og Serena Williams fredag til koncert sammen - få timer inden de to skal møde hinanden i semifinalen ved WTA-sæsonfinalen i Singapore.
Den danske tennisstjerne har lagt flere billeder af festlighederne ud på Instagram og kalder koncerten med den amerikanske sangerinde Mariah Carey for hendes "best night ever" (bedste aften nogensinde, red.).
På et af billederne ser man Wozniacki og Williams stå storsmilende på det, der ligner forreste række.
Lørdag skal smilene dog tørres af læberne, når de står over for hinanden på tennisbanen. Det bliver en gentagelse af dette års US Open-finale, hvor Wozniacki ikke gav den amerikanske verdensetter den store modstand. Dengang gik de to i byen sammen efter finalen.
Ved turneringen i Singapore har Wozniacki dog vist stærkt spil, mens Serena Williams ikke har været så suveræn, som hun har for vane at være. Blandt andet fik hun store stryg af rumænske Simona Halep.
I indbyrdes opgør mellem Wozniacki og Williams fører amerikaneren stort. I 10 kampe har danskeren blot vundet en enkelt gang.
Williams har vundet sæsonfinalen de seneste to år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie