Wozniacki ydmyger tidligere Wimbledon-finalist
Caroline Wozniacki gik tirsdag videre fra WTA-turneringen i Hongkong uden problemer. Foto: /ritzau/AP/Andy Wong
/ritzau/AP/Andy Wong
Caroline Wozniacki gik tirsdag videre fra åbningskampen i WTA-turneringen i Hongkong uden problemer.
Der var tale om ren afklapsning, da Caroline Wozniacki tirsdag eftermiddag dansk tid gik videre til anden runde i WTA-turneringen Hong Kong Open.
Den danske tennisspiller, der er nummer seks i verden, vandt 6-1, 6-1 over den tidligere Wimbledon-finalist Eugenie Bouchard på under en time.
Bouchard, der er nummer 78 i verden, fulgte med til 1-1 i første sæt, men derfra var der meget langt mellem de canadiske point.
Tredjeseedede Wozniacki vandt hele ti partier i træk, hvilket betød en knusende sikker sætsejr og en solid føring i andet sæt på 5-0.
Bouchard svarede en smule igen og reducerede til 1-5 ved at bryde Wozniackis serv for første gang i kampen.
Den 23-årige canadier, som nåede finalen i Wimbledon i 2014, magtede dog ikke at holde serv kort efter og tabte dermed andet sæt med samme cifre som første sæt.
27-årige Wozniacki vandt turneringen i Hongkong sidste år og er et lille skridt tættere på et titelforsvar.
I anden runde skal Wozniacki møde australieren Lizette Cabrera, der er nummer 155 i verden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned