Zidane er skuffet over nulløsning på Camp Nou
Real Madrids træner, Zinedine Zidane, var ikke tilfreds med kun at få et point mod Barcelona onsdag. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Real Madrid dominerede mod Barcelona på Camp Nou i El Clasico, der endte uden scoringer.
Real Madrids træner, Zinedine Zidane, er skuffet efter onsdagens udsatte ligakamp mod Barcelona, der endte målløs.
I kampen dominerede Real Madrid på Barcelonas hjemmebane, Camp Nou, men for første gang i 17 år endte El Clasico uden scoringer.
- Vi fortjente så meget mere, men sådan er fodbold, siger Real Madrids træner efter kampen.
- Hvis man skaber chancerne, skal man også score på dem, og det formåede vi ikke. Når spillerne spiller sådan på dette stadion, fortjener vi mere, siger han.
Med det uafgjorte resultat ligger de to storklubber side om side på førstepladsen i ligaen med 36 point hver efter 17 kampe.
Holdene mangler stadig at spille det omvendte opgør i Madrid.
Barcelonas træner, Ernesto Valverde, erkender efter kampen, at holdet havde svært ved at hamle op med Real Madrids taktik.
- Vi kunne ikke overvinde deres presspil så godt, som vi ville, og de skabte nogle problemer for os, siger Valverde.
- Vi ville gerne have vundet på hjemmebane, men det var svært. Det er meget tæt i ligaen, og det vil det være helt til slut, siger han.
Kampen skulle oprindeligt være spillet 26. oktober, men blev udskudt grundet protester i Barcelonas gader for catalansk selvstændighed.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie