Zika-frygt får endnu en golfstjerne til at droppe OL
Branden Grace har heller ikke lyst til at tage til legene i Brasilien, fordi han frygter zikavirus.
Branden Grace blev fredag den seneste i rækken af prominente golfspillere, der har besluttet sig for ikke at deltage ved OL i Rio på grund af frygt for zikavirus.
Sydafrikaneren, der ligger nummer 11 på verdensranglisten, angiver en meget konkret grund til, at han ikke vil være med ved legene i Brasilien.
- Efter dybdegående overvejelser må jeg desværre meddele, at jeg har besluttet mig for at trække mig fra den olympiske turnering på grund af den risiko, som zikavirus udgør, meddeler Branden Grace ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Selv om det var et meget stort mål for mig at repræsentere mit land ved OL, så skal jeg giftes i november og håber at starte en familie i den nærmeste fremtid, så jeg må sætte min families helbred forrest, siger han.
Fredag meddelte den tidligere US Open-vinder Graeme McDowell, at han ikke stiller op for Irland ved OL.
Det skete også på grund af frygt for zikavirus, fordi hans hustru venter parrets andet barn.
Også verdensranglistens nummer fire, Rory McIlroy, har valgt at blive hjemme.
Den firedobbelte majorvinder meldte fra onsdag, også på grund af frygt for zikavirus.
Smitte med det myggebårne zikavirus giver symptomer som feber, røde øjne og hovedpine, og det kan give misdannelser hos fostre.
Zikavirus spredes primært af myggearten aedes, og der er i øjeblikket ingen vaccine for virusset.
For lidt over en uge siden vurderede Verdenssundhedsorganisationen WHO, at der er en meget lille risiko for, at zikavirussen spreder sig i august, hvor OL afholdes.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie