Zlatan-comeback spøger efter Sveriges kvalifikation til VM
Zlatan Ibrahimovic kan måske lokkes til et comeback på det svenske landshold, der mandag kvalificerede sig til VM i Rusland. Foto: /ritzau/Finn Frandsen / Arkiv
/ritzau/Finn Frandsen / Arkiv
Zlatan Ibrahimovic' agent vil personligt aflevere angriberen i Rusland. Landstræner vil ikke tale om comeback.
Straks efter Sveriges kvalifikation til næste års VM begyndte spekulationerne om et muligt comeback til Zlatan Ibrahimovic.
For halvandet år siden stoppede superstjernen på landsholdet, men Sveriges samlede playoff-sejr over Italien kan måske lokke den 36-årige angriber tilbage i folden.
Landstræner Janne Andersson flippede dog ud, da han efter mandagens 0-0-kamp i Milano blev spurgt til Manchester United-stjernen.
- Det er helt utroligt. Denne spiller stoppede på landsholdet for halvandet år siden, men vi taler stadigvæk om ham.
- Vi har et hold, der har udrettet en stor bedrift i denne kvalifikation. Så lad os tale om de spillere, der har udrettet det her, siger Janne Andersson på en pressekonference i Milano.
Landstræneren overtog det svenske hold efter EM i 2016, hvor Ibrahimovic samtidig forlod holdet. Angriberens afsked betød, at forventningerne til Sverige var minimale i kvalifikationen.
Alligevel lykkedes det at kæmpe sig frem til to playoffkampe mod Italien, der fredag aften blev slået 1-0 i Stockholm. Derfor var 0-0 i Milano nok til at sende Sverige til VM.
- Vi har mange helte i aften, og jeg er lidt rørt. Jeg er tilsyneladende meget glad for resultatet, sagde Janne Andersson på pressekonferencen.
Står det til Zlatan Ibrahimovic' agent, Mino Raiola, så skal angriberen med til VM.
- Hvis det er op til mig, så vil jeg personligt aflevere ham, skriver Raiola i en sms-besked til avisen Expressen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned