Zlatan kan vippe Lionel Messi af tronen
Svenskeren Zlatan Ibrahimovic er formentlig verdens mest formstærke fodboldspiller lige nu. Det viste han senest med fire scoringer, da Paris Saint-Germain i sidste uge bankede Anderlecht med 5-0 i Champions League.
Tirsdag kunne svenskeren så glæde sig over, at han er blandt de i alt 23 spillere, som er på Fifa's liste over kandidater til titlen som årets fodboldspiller og modtager af den gyldne bold - Ballon d'Or.
Zlatan Ibrahimovic kommer blandt andre op mod de seneste fire års vinder, Lionel Messi, og Gareth Bale, som i sommer blev solgt fra Tottenham til Real Madrid for mere end 90 millioner euro.
Tyskland topper med fem spillere blandt de nominerede.
De 23 navne er i alfabetisk rækkefølge efter efternavnet:
Gareth Bale (Wales), Edinson Cavani (Uruguay), Radamel Falcao (Colombia), Eden Hazard (Belgien), Zlatan Ibrahimovic (Sverige), Andrés Iniesta (Spanien), Philipp Lahm (Tyskland), Robert Lewandowski (Polen), Lionel Messi (Argentina), Thomas Müller (Tyskland), Manuel Neuer (Tyskland), Neymar (Brasilien), Mesut Özil (Tyskland), Andrea Pirlo (Italien), Franck Ribery (Frankrig), Arjen Robben (Holland), Cristiano Ronaldo (Portugal), Bastian Schweinsteiger (Tyskland), Luis Suarez (Uruguay), Thiago Silva (Brasilien), Yaya Touré (Elfenbenskysten), Robin van Persie (Holland) og Xavi (Spanien).
I begyndelsen af december bliver de 23 spillere skåret ned til tre, som alle landsholdsanførere og trænere skal give point. Kåringerne, som også omfatter årets kvindelige fodboldspiller og årets trænere, finder sted den 13. januar i Zürich.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie