Verdens største restaurant
Råvarerne indsamles i naturen og tilberedes, før de sættes til livs midt i det grønne. Foto: August Dellert
August Dellert
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
For at sætte fokus på den naturlige mad, som er til rådighed i naturen, lancerer Sverige sammen med fire svenske Michelin-kokke begrebet "The Edible Country" (det spiselige land) - en 404.686 kvadratkilometer stor gourmetrestaurant.
Konceptet består af forslaget til en ni-retters menu, instruktioner om hvor man finder ingredienserne, og hvordan man skal tilberede dem korrekt.
Maden laves og indtages rundt om i Sverige ved håndlavede træborde med brugsklare køkkenkits og madlavningsværktøjer. Bordene, der kan reserveres mellem maj og september på www.bookatable.com, er placeret i Skåne, Vestsverige, Lapland, Jämtland, Småland, Stockholms skærgård og Värmland.
Er de fuldt bookede, er det stadig muligt at besøge The Edible Country og tilberede retterne på ethvert andet foretrukket sted i den svenske natur.
Menuen varierer med sæsonen, så ingredienserne kan findes i naturen næsten hele året rundt.
Blandt retterne er en skovbouillon med pocheret aborre og smeltet urtesmør samt friskrøget ørred med kantareller og skovsyre.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie