12 af de dræbte er tyrkiske soldater, der var om bord i helikopteren, mens fire civile afghaner omkom i det hus, flyet styrtede ned i.
- Dette er en meget alvorlig ulykke. Alle føler stor smerte, siger den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu.
Årsagen til styrtet er endnu ikke opklaret, men udenrigsministeren siger, at ulykken tilsyneladende skete under en nødlanding, efter at der opstod tekniske problemer i flyet.
Redningsmandskab og familiemedlemmer er i gang med at gennemsøge ruinerne af huset og vraget af flyet.
Tabet er det hidtil største for de tyrkiske styrker i Afghanistan. Tyrkiet, der er Nato's eneste muslimske medlemsland, har 1800 soldater i Afghanistan.
I modsætning til andre Nato-lande er de tyrkiske soldaters mission begrænset til patruljer og hjælpeopgaver, og de deltager ikke i kamphandlinger.
Den tyrkiske helikopter var i gang med at udføre en opgave for Kabuls regionale militærkommando, da den forulykkede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie