14-årig er blandt de døde under orkans hærgen i Louisiana
Orkanen Laura har knust glasset i adskillige bygninger i Louisiana i USA. (Arkivfoto) Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Den amerikanske delstat Louisiana er ramt af en orkan. Fire mennesker er bekræftet omkommet.
Orkanen Laura, der torsdag har hærget den amerikanske delstat Louisiana, har foreløbigt kostet fire mennesker livet ifølge meldinger torsdag aften.
Det første dødsfald var en 14-årig pige, der døde, da et træ faldt ned over det hus, hun befandt sig i. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Også tre andre er døde ved, at et eller flere træer er faldet ned over der, hvor de boede.
Orkanen var ifølge CNN den kraftigste i 100 år til at gå i land i USA.
Laura gik i land klokken 8 torsdag morgen dansk tid som en kategori 4-orkan - det næstkraftigste niveau på orkanskalaen.
Klokken 16 dansk tid blev den nedgraderet til kategori 1, og torsdag aften er den ikke længere kategoriseret som en orkan, men som en storm.
Mange bygninger har fået knust glas, og mange træer er væltet. Men omfanget af de materielle skader er ifølge Reuters ikke så slemt, som myndighederne havde regnet med, det ville blive.
Da orkanen ramte, kom den med en vind på 195 kilometer i timen og med endnu kraftigere vindstød.
Reuters skrev om vindstød på 240 kilometer i timen.
Der bor cirka fire millioner mennesker i Lauras umiddelbare bane ind over land. Omkring 620.000 mennesker er evakueret fra kystområder i Louisiana og Texas.
Byen Cameron, hvor orkanen gik i land, er et meget fladt område. Det har tidligere været udsat for ødelæggelser under orkaner. Selve byen Cameron har lidt over 400 indbyggere.
Orkanens rasen har også medført bekymring for coronasmitte.
Louisiana og Texas har henholdsvis flere end 3000 og over 2000 bekræftede smittetilfælde per 100.000 indbyggere i staterne, hvilket gør dem til nogle af de hårdest ramte stater i hele USA.
600 folk fra Røde Kors er til stede i Louisiana og nabostaten Texas for at hjælpe med at give husly til de evakuerede.
- Det, at de mange steder er blevet stuvet sammen i evakueringscentre, er enormt bekymrende, siger katastrofechef i Røde Kors i Danmark Bjarke Skaanning torsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie