14 mennesker blev fundet døde i Algeriets ørken
- Ofrene kom fra Libyen og for vild. De blev fundet døde lørdag, siger embedsmand til AFP.
I alt 14 mennesker - deriblandt 12 syriske migranter - er fundet døde i ørkenen i det sydlige Algeriet, skriver AFP mandag. Fem personer savnes fra gruppen, der for vild i den sydlige ørkenprovins Illizi i Algeriet.
- En eftersøgning efter de savnede fortsætter, siger Bassem Farroukh ved den syriske ambassade i Algeriet.
De omkomne blev fundet af redningsmandskab fra den frivillige Search and Rescue Association, som foretog en eftersøgning i området.
- Ofrene kom fra Libyen og for vild. De blev fundet døde lørdag, siger Bassem Farroukh til AFP.
Search and Rescue Association er en frivillig organisation, som specialiserer sig i at redde mennesker, som er gået vild i ørkenen. Organisationen siger, at den har identificeret de døde som to algeriere og 12 syrere - heriblandt en tiårig og en 16-årig dreng.
Farroukh giver de libyske myndigheder skylden for dødsfaldene. Han hævder, at de udviste migranterne og "pressede dem til at flygte mod Algeriet".
- Vi kommer til at se flere syrere forlade Libyen på samme måde og lægge vej forbi Algeriet. Jeg er bange for, at vi må forberede os på flere katastrofer, siger han.
I 2016 gik 22 syrere vild i den algeriske ørkenen efter at de var kommet fra nabolandet Niger. De blev reddet af den algeriske hær.
Mange syrere og migranter fra andre lande kommer til Nordafrika for at begive sig ud på den farlige færd over Middelhavet i håb om at komme til Vesteuropa.
Syrien er fortsat det land, som har flest mennesker på flugt. I alt er over 13,8 millioner mennesker tvangsfordrevet i og uden for Syrien ifølge data fra FN's flygtningehøjkommissariet, UNHCR.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie