Vinduerne var spærret, og alle døre var låst, og derfor var narkomanerne indespærrede i den brændende bygning, oplyser brandvæsnet. Kun én person overlevede flammerne.
- Det var ikke muligt at slippe ud, siger Fernando Campos, som ledte brandslukningen på stedet.
Ilden opstod tidligt lørdag morgen i centret "Sacred Heart of Jesus", som ligger 30 kilometer øst for Lima i byen Chosica. Brandårsagen er fortsat ukendt.
Men naboer til centret hørte kort inden branden, at der var uroligheder blandt narkomanerne.
- Vi hører næsten altid skrig om natten, men normalt falder de til ro. Men denne gang var det som om, at de sloges, og råbene var meget højlydte, indtil en vagt kom ud af bygningen og fik tilkaldt brandvæsnet, siger en kvinde til lokale medier.
Den ene overlevende narkoman fortalte efter branden, at han pludselig havde lugtet røg og mærket varmen fra flammerne, da han befandt sig på anden sal i bygningen. Derfor skyndte han sig væk.
- Jeg hørte de andre råbe om hjælp, da jeg løb nedenunder, sagde han.
Efterforskere mener, at branden muligvis brød ud i stuen og dermed spærrede vejen for narkomanerne, som befandt sig i en sovesal i bygningens anden etage.
Dødsbranden kommer blot tre måneder efter, at 29 mennesker mistede livet i en brand i et andet rehabiliteringscenter for stofmisbrugere i centrum af Lima.
Her overlevede 12 mennesker - blandt andet ved at springe ud fra anden sal for at undslippe flammerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie