15-årig nordmand lagde dødsliste på nettet
En 15-årig dreng fra Finnmark i Norge er kommet i politiets søgelys, efter at han lagde en dødsliste ud på nettet. Her nævnte han, hvem han ønsker at se døde.
Listen blev opdaget for få dage siden på en netside, som anvendes til lagring af store tekstfiler. Politiet er koblet på sagen og har indledt en række samtaler med den unge mand, skriver dagbladet VG.
- De oplysninger, som kommer frem og indtrykkene af den 15-årige under samtalerne vil afgøre, hvad der videre skal ske, siger lensmanden i kommunen til avisen.
Den 15-årige havde inddelt elever i fire kategorier, hvor kategori A var dem, som han ønskede at se døde først. De, som han var mindst interesseret i at se døde, havnede i kategori D.
Kategoriseringen drejer tanken hen på den terrordømte Anders Behring Breivik, som blandt andet havde den norske statsminister og andre regeringsmedlemmer i sin kategori A.
Ifølge lokale medier har den 15-årige nordmand erkendt, hvad han har gjort over for sin skoleledelse, og han har slettet listen fra netstedet. Han er blevet bortvist fra sin skole i tre dage.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie