Omkring 150 flygtninge er forsvundet i Middelhavet, efter at deres båd natten til onsdag sejlede ind i et voldsomt stormvejr, oplyser den italienske kystvagt.
Det er lykkedes italienske redningsfartøjer og en helikopter at samle 48 overlevende op fra båden, som havde omkring 200 flygtninge om bord.
De overlevende blev fundet i det oprørte hav cirka 70 kilometer sydvest for den italienske ø Lampedusa.
Kystvagten oplyser, at båden formentlig er kommet sejlende fra Tunesien, og at dens passagerer befandt sig i "alvorlig fare".
- Mørket og vejrforholdene har gjort eftersøgningen efter de savnede meget svær, men vi fortsætter, meddeler kystvagten.
Nyhedsbureauet ANSA rapporterer, at tre redningsfartøjer, en siciliansk fiskerbåd samt to fly og en helikopter leder efter de savnede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie