En pakistansk-født amerikansk statsborger er blevet idømt 17 års fængsel for at have støttet terrorgrupper ved at sende videooptagelser af vigtige amerikanske bygninger og institutioner til udlandet og for at have planer om at føre "voldelig jihad" i Europa.
Den 23-årige Ehsanul Islam Sadequee nægtede at rejse sig, da dommeren i sagen afsagde dommen.
Sadequee blev i august fundet skyldig i anklagerne mod ham, som kunne have ført til en maksimumstraf på 60 års fængsel. Ifølge anklagemyndigheden havde han over internettet kontakt med andre tilhængere af "voldelig jihad" i USA, Canada, Storbritannien, Pakistan og Bosnien.
Den dømte sendte allerede som 15-årig i 2001 e-mails til Taliban i et forsøg på at komme til at kæmpe mod amerikanske styrker i Afghanistan.
Sadequee havde for år tilbage forbindelser til flere af de mistænkte i den danske terrorsag fra Glostrup. Den danske anklagemyndighed har dokumenteret, hvordan de udvekslede billeder af torterede mennesker over internettet og kommunikerede om dannelsen af en mulig nordeuropæisk filial af al-Qaeda. Sadequee, der blev anholdt i Bangladesh i 2006, var også i kontakt med den svensk-bosniske mand Maximus, der blev anholdt og senere dømt sammen med en dansk-tyrkisk mand for at være i besiddelse af våben og sprængstoffer i Sarajevo i Bosnien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie