26-årig dræbt i voldsomt uvejr i det nordlige Tyskland
Ifølge avisen Hamburger Morgenpost mistede den unge mand livet, da en markise blev revet løs og ramte hans bil, tirsdag aften i byen Buetzow i det nordlige Tyskland. Foto: NonstopNews/dpa/POLFOTO
NonstopNews/dpa/POLFOTO
Storm, kraftig regn og hagl skaber massive problemer i flere nordtyske byer. En person er omkommet i uvejret.
En 26-årig mand har mistet livet, mens adskillige andre er blevet kvæstet i et ødelæggende uvejr, der tirsdag aften har hærget det nordlige Tyskland fra Hamburg til Rostock.
Ifølge avisen Hamburger Morgenpost mistede den unge mand livet, da en markise blev revet løs og ramte bilen, han befandt sig i. Den 26-årige blev klemt fast i bilen, og hans liv stod ikke til at redde, da redningsarbejdere nåede frem.
I bilen sad også mandens gravide kæreste. Hun blev alvorligt kvæstet og er kørt på hospitalet, skriver avisen på sin hjemmeside.
I flere byer er gader oversvømmede efter hagl og kraftig regn, mens træer spærrer andre vejbaner. Ifølge BBC ligger et træ på tværs af togskinnerne mellem Hamburg og Lübeck, så busser er sat ind på strækningen i stedet.
En tornado raserede byen Bützow, der ligger syd for Rostock. Den voldsomme vind fik biler til at flyve 70 meter væk og forårsagede massive ødelæggelser på byens bygninger.
Blandt andet har tornadoen revet taget af en kirke, et plejehjem og et hospital. I sidstnævnte tilfælde tvang det adskillige patienter til at blive flyttet en etage længere ned.
Videoer, som lokale i den nordlige region har optaget på deres mobiltelefoner, viser voldsom vind, der hærger parkeringspladser og boligområder.
Billeder viser ligeledes en karakteristisk, hvirvlende tornado med godt tag i den tyske jord.
Lokale medier rapporterer om en vindstyrke på 33 meter i sekundet, og mindst 30 personer meldes kvæstet i uvejret.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie