2700 tyske luftværnsraketter er på vej til Ukraine
Soldat med et Stinger-missil under en øvelse i den tyske delstat Baden-Württemberg. I alt 2700 tyske luftværnsraketter er på vej til Ukraine, oplyser kilder i økonomiministeriet i Berlin til nybureauet dpa. Foto: Patrick Seeger/Ritzau Scanpix
Patrick Seeger/Ritzau Scanpix
De første 1000 panserværnsraketter og antiluftskyts missiler er allerede sendt til frontlinerne.
I alt 2700 tyske luftværnsraketter er på vej til Ukraine. Det oplyser kilder i Økonomiministeriet i Berlin til nybureauet dpa.
Luftværnsrakettene er af typen Strela. En model, som blev udviklet i det tidligere Sovjetunionen. Tyskland har haft raketterne siden genforeningen i 1990.
Ifølge dpa har forsvarsdepartementet de seneste dag haft travlt med at få afgjort, hvilke våben Tyskland kan levere til ukrainerne, så de bedre kan forsvare sig mod den russiske invasion og russiske luftangreb.
Tyskland har i efterkrigstiden været afvisende over for eksport af våben til krigszoner. Forbundsrepublikken har heller ikke tilladt andre lande at bruge tysk territorium eller luftrum til at sende våben til lande i krig.
Men efter den russiske invasion af Ukraine sidste torsdag har Tyskland under ledelse af forbundskansler Olaf Scholz' regering foretaget et U-sving i forhold til våbeneksport. Samtidig har regeringen varslet, at Tyskland fremover vil anvende 2,0 procent af landets bnp på forsvarsbudgettet.
De første 1000 panserværnsraketter og antiluftskyts missiler er allerede sendt til frontlinerne.
Socialdemokraten Scholz, der står i spidsen for en regering, der består af socialdemokraterne i SPD, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP, sagde lørdag, at Ruslands invasion af Ukraine var "et vendepunkt" i historien. Den tvang Tyskland til at genoverveje prioriteringerne i dets udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Beslutningen indebærer, at tyskerne investerer 100 milliarder euro - omkring 744 milliarder kroner - i de væbnede styrker - som følge af Ruslands invasion og trusler.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie